Kort ventetid, personlig betjening og god information

Få en grundig undersøgelse og forklaring, så du er fuldt orienteret om din situation

Nu kan Region Sjællands grå stær patienter vælge at blive opereret hos os

Privatklinik Hørsholm har d. 19. marts 2018 på vegne af et konsortium af tre øjenklinikker indgået en 2-årig aftale med Region Sjælland om offentlige operationer for grå stær. Det skulle gerne nedbringe de lange ventetider på operation.

Konsortium ”Grå Stær Sjælland” består af Privatklinik Hørsholm, Øjenklinik Holbæk og Ramsherred Øjenklinik, Næstved. Vore tre klinikker er allerede kendte leverandører af grå stær behandling i Regionen, og ved at lægge vores ressourcer sammen under én fælles administration kan vi stille med en betydelig operationskapacitet på 2.000 operationsforløb årligt. På grund af stor tilstrømning af henvisninger samarbejder vi nu også med Øjenklinik-Amager og Speciallægeklinikken Centralen i Rødovre.

God service og kvalitet er i højsædet

God service og kvalitet er i højsædet, hvis du vælger at blive opereret på én af vores klinikker, som er kendte for gode tilkørsels- og parkeringsforhold samt gode forbindelser til offentlig transport. Bliver du henvist under denne aftale får du transport-godtgørelse af Region Sjælland, uanset hvilken af de fem adresser du skal til. 

Spørgsmål og svar

- om samarbejdet med region sjælland

Jeg har valgt omvisitering til Grå Stær Sjælland for at blive opereret med kortere ventetid. Har I mon modtaget min henvisning?
Vi har modtaget din henvisning fra Regionen. Øjenafdelingen sender den elektronisk til os samme dag, som du beder dem om det. Du skal afvente skriftlig indkaldelse til en forundersøgelse, som vil blive sendt til din e-boks eller med almindelig post. Spørgsmål om ventetid kan du få besvaret på vores hjemmeside ”privatklinikh.dk” under ”Regionspatienter”. Du skal med andre ord ikke ringe til os for at aftale en tid.
Jeg har valgt omvisitering til Grå Stær Sjælland og har modtaget en indkaldelse til en anden klinik. Hvordan kan det være?
For at sikre den størst mulige operationskapacitet har Region Sjælland godkendt, at vi kan viderevisitere din henvisning til en samarbejdsklinik (underleverandør). Det er nødvendigt i perioder med spidsbelastning af nye henvisninger.
Hvorfor og hvordan skal man bruge øjendråber i forbindelse med operation for grå stær?

ormålet med øjendrypning er at reducere øjets immun-reaktion på operationen. Der kommer altid en vis grad af irritation (inflammation) i et øje ved en operation. Det forebygges og behandles med binyrebarkhormoner og såkaldte NSAID-præparater. Du har derfor fået recept på to præparater, som skal hentes på apoteket i god tid inden operationen. Skal opbevares køligt inden de skal bruges. Recepten gælder til 3 udleveringer.

Hvordan? Øjendrypning påbegyndes 2 dage før operationen, og fortsætter i min. 3 uger efter operationen. Du skal følge vejledningen, som du har fået udleveret ved forundersøgelsen. Denne vejledning findes også på vores hjemmeside under ”Regionspatienter”.

Hvis du har brug for hjælp af hjemmesygeplejerske til øjendrypning, skal du selv rekvirere dette via kommunens borgerservice. Vis vejledningen til hjemmesygeplejersken, som i øvrigt også kan se ordinationen under det Fælles Medicinkort (FMK).

Har du spørgsmål til Flex-trafik og befordringsgodtgørelse?

Kørsel med Flex-trafik rekvireres på telefonnr: 70153515. Se dette link for mere vejledning:
https://www.regionsjaelland.dk/Sundhed/patient-i-region-sjaelland/patientbefordring/Sider/Saadan-bestiller-du-transport.aspx
Hvis du selv befordrer dig til behandling i vores klinik er du berettiget til godtgørelse fra Regionen. Til det formål laver vores sekretær en attest på dine besøg her i klinikken, som vi sender til Regionen.

Ønsker du at blive omvisiteret til Det Udvidede Frie Sygehusvalg?

Hvis vores klinikker ikke kan tilbyde dig behandling indenfor 30 dage, har du ret til udvidet frit sygehusvalg i stedet for vores behandlingstilbud. I så fald er det tilstrækkeligt at sende os en mail om det. Så returnerer vi din henvisning til Regionen og du kan så vælge en anden klinik.a

Jeg har fået en tid til undersøgelse eller operation, men vil gerne ændre den. Jeg kan ikke komme igennem på telefonen. Hvad gør jeg?

Send os venligst en e-mail via kontaktformularen her på vores hjemmeside, så ringer vores sekretær dig op senere.

Kom i kontakt med os

Da vores telefon ofte er belastet af en lang kø af opkald, er det en god idé at benytte formularen nedenfor til at komme igennem til os. Alle henvendelser besvares indenfor 1 arbejdsdag. Din besked sendes til os som en almindelig e-mail, så den må ikke indeholde f.eks. dit CPR nr. iflg. reglerne for omgang med persondata.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Privatklinik Hørsholm

Usserød Kongevej 93
2970 Hørsholm

Holbæk Øjenklinik

Jernbanevej 16
4300 Holbæk

Øjenklinikken Ramsherred

Ramsherred 19A
4700 Næstved